tirsdag den 16. september 2014

Så blev det til virkelighed - LÆRINGSLABORATORIET. Velkommen til! Jeg kryber til erkendelsen med det sammen: Jeg hedder Marie Neergaard og jeg er passioneret underviser. Jeg føler mig kaldet til at gøre en forskel i undervisningslokalet i en højere sags tjeneste nemlig elevernes. Jeg kan ikke gøre for det, sådan er det bare. Jeg brænder dels for min egen lærergerning dels for at smitte, inspirere og motivere andre undervisere. Hver eneste dag tænker jeg over, hvordan eleverne kan få endnu mere ud af undervisningen, og hvordan jeg som underviser kan formidle viden, så den bliver til en anvendelig ressource hos mine elever. Hver eneste time giver mig stof til eftertanke og giver mig anledning til at fintænke og udvikle min praksis. Jeg er uddannet i fransk som erhvervssprog og international markedskommunikation og er Cand.Mag. i sprogpsykologi. Denne baggrund udgør fundamentet for og er udgangspunktet i Læringslaboratoriets aktiviteter. Til dagligt slår jeg mine folder i efterskoleverdenen. Her arbejder jeg nu på 8.år som lærer. Desuden deltager jeg med stor engagement i skolens pædagogiske og faglige udvikling. Det er både med stolthed, med store ambitioner og brændende lyst, jeg har stiftet Læringslaboratoriet. Her på bloggen vil jeg skrive om Læringslaboratoriets aktiviter - om mine indtryk, udtryk og aftryk. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang!