fredag den 30. januar 2015
Karakterer = Selvværd
For nylig postede jeg på min FB-side en artikel om karakterer. Den gjorde os opmærksomme på, at karakterer generelt ikke har den motiverende effekt, som de har rygte for at have. Tværtimod gør de små tal mange elever stressede og usikre. Artiklen fortalte os også, at en ny undersøgelse peger på, at børn fra karakterfri skoler klarer sig lige så fint som andre børn.
I dag mærkede og så jeg i min klasse, hvordan karakterer påvirker især pigerne.
Vi er i 10.klasse, og vi er på en efterskole. I fremlæggelser af elevernes egne produktioner af kortfilm bliver det tydeligt, at karakterræset har en stor plads i ungernes bevidsthed. Flere grupper vælger at lave historier om piger, der ikke føler, de slår til. De pakker det ind i fortællinger om ufølsomme forældrenes forventninger om 12-taller og viser pigernes liv bag værelsesdøren, hvor deres søgen mod det perfekte kulminerer i sammenbrud og selvskade.
Jeg åbner snakken om det med karaktererne og spotter i deres italesættelser, at de sætter lighedstegn mellem deres karakterer, og hvad de er værd som mennesker. Identifikationen er klart størst hos pigerne, men også drengene rør på sig.
På tavlen skriver jeg "KARAKTERER = SELVVÆRD" og behøver ikke engang spørge, om nogen kender til regnestykket. Tårerne i øjnene taler for sig selv.
Jeg tegner en kanyle og forklarer, hvordan gode karakterer er et drug, der på lige fod med ros, anerkendelse, nyt tøj, præstationener og andre euforiserende stoffer kan gøre os afhængige. Jeg streger lighedstegnet over og siger stille: "I er så fine, som I er".
Vi må holde en pause, hvor der krammes og nusses blandt pigerne. Jeg havde ramt plet.
En pige går efter mig og giver også mig et kram. "Tak," siger hun. En dreng smiler og fortæller mig, at han føler sig lettet.
Karakterer kan godt noget, og de er fine til at angive et fagligt niveau på en givent tidspunkt ud fra nogle på forhånd givne kriterier. Denne definition af karakterne vil jeg arbejde på, at eleverne kender.
For det gjorde ondt på mig at se pigerne bryde sammen, for det var det, de gjorde.
Etiketter:
Anerkendelse,
Karakterer,
Psykologi,
Selvværd
Abonner på:
Opslag (Atom)