Man kan skelne mellem to forskellige betydninger. Den ene er målstyret undervisning som politisk koncept, den anden er målstyret undervisning som videnskabeligt fænomen.
Når målstyret undervisning forstås som et politisk koncept forbindes det med at synliggøre en ansvarlig professionsudøvelse. Målstyringen handler derfor om at dokumentere at lærerens arbejde sikrer elevernes progression frem mod forudbestemte mål for læring. Kvaliteten på skolerne søges sikret gennem mål som statslige styringsværktøjer. Til dokumentation af læringsfremgang anvendes ofte test og prøver. Den læringsmålstyrede undervisning, som blev introduceret sammen med Forenklede Fælles Mål forstås og tolkes ofte som et politisk koncept.
Forståelsen af målstyret undervisning som videnskabeligt fænomen tager afsæt i bred forskning fremlagt af blandt andet Hattie i syntesen Visible Learning fra 2009. Denne forskning interesserer sig ikke for politik, men for hvad der har positiv indvirkning på elevernes læringsudbytte. Fokus er på det, der sker inde i klasseværelset mellem læreren og eleverne. Denne forskning dokumenterer statistisk sammenhæng mellem det at give feedback og et højt læringsudbytte hos eleverne. Feedback har altså ikke pr. definition effekt på elevernes læring, men der er stor sandsynlighed for, at eleverne lærer mere, hvis de får feedback. Det er dog ikke lige meget, hvordan denne feedback gives. Feedback fungerer fx bedst, når den bidrager til at synliggøre elevernes læringsprocesser gennem besvarelse af spørgsmålene: Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Og hvad er næste skridt? Disse tre spørgsmål udgør den didaktiske ramme, som målstyret undervisning som videnskabligt fænomen udstikker. Centralt står arbejdet med mål. Men det er ikke mål, der i sig selv driver elevernes læring fremad. Det er formative vurderingsprocesser og effektiv fremadrettet feedback. Det er den simple fortælling. HER kan du læse en uddybning af, hvad målstyret undervisning som videnskabligt fænomen er.
Der er altså et misforhold mellem forståelsen af en målstyring, hvor formålet er dokumentation af ansvarlighed og forståelsen af en målstyring, hvor formålet er forbedring af praksis og af elevernes læringsudbytte.
Professionsudøvelsen, ud fra en forståelse af målstyring som politisk koncept, er optaget af at dokumentere ansvarlighed med henblik på at synliggøre, at lærerne overholder deres pligt til at følge (lærings-)målsætninger. Denne forståelse tolkes ofte som en metodisk spændetrøje.
Professionsudøvelsen ud fra en videnskablig forståelse er imidlertid optaget af en etisk ansvarlighed for den enkelte elev. Konsekvensen er en individuel frihed og selvstændighed i professionsudøvelsen.
I den målstyrede undervisning, når den forstås som politisk koncept, anvendes ofte summative vurderinger. I den målstyrede undervisning som videnskabeligt fænomen står formative vurderinger derimod centralt. Læs mere om forskellen på summative og formative vurderinger HER.
Læringslaboratoriet forstår målstyret undervisning som videnskabeligt fænomen og er optaget af at formidle den viden, der er tilgængelig, om hvordan vi forbedrer praksis, så den støtter eleverne i deres læringsprocesser.
Se mere om og bestil Læringslaboratoriet kurser på www.læringslaboratoriet.dk
