OM TANKESTRØMME
Vi siger tit, at vi må lære vores elever "at tænke selv". Vi spørger nogen om, hvad de tænker på. Vi tænker efter eller igennem. Vi går i tænkeboks og nytænker. Men hvad er tænkning egentlig for en størrelse?
Om tænkning kan man sige, at det er en ligeså naturlig ting som at trække vejret, eller som at blodet cirkulerer rundt i vores kroppe. Vi tænker hele tiden. “Thought goes on”, siger William James. Netop fordi tænkningen er en så automatiseret del af vores mentale liv, kan den være svær at tale om. På trods af det er der gennem tiden blevet sagt meget om emnet.
Jeg tager her mit afsæt i den tænkning, der foregår hele tiden, og som beskrives som tankestrømme i “Principles of psychology” af William James.
Inden jeg beskriver begrebet tankestrømme, vil jeg bede dig om undervejs at gå introspektivt til værks. Altså at se ind i dig selv og iagttage dine tanker, mens du læser om dem. På den måde kan du i dig selv opleve eksempler på det, jeg skriver om.
I “Principles of Psychology” beskriver James, hvordan der hele tiden foregår tanke-aktivitet: “The fact for us, then, as psychologists, is that some sort of thinking goes on”. Denne fortløbende mentale aktivitet kalder han for tankestrømme.
Når James nævner, at “thinking goes on” mener han, at den foregår i hvert af vores vågne øjeblikke og tilføjer, at det er noget, som vi ikke er herrer over. Tankestrømmen beskrives som noget, der flyder, en kompliceret blanding af billeder, lyde, fornemmelser, stemninger og følelser, der opleves som en helhed. James benævner disse helheder tankeobjekter, og det som opmærksomheden ikke er centreret omkring for bræmmen .
James har bemærket forskellige egenskaber ved tankestrømmen. Han ridser dem groft op således:
Ethvert tankeobjekt tilhører en personlig bevidsthed. Derfor anses det for helt elementært af James, at vi undlader at benytte begrebet én tanke og i stedet angiver hvis tanker, der er tale om: “it seems as if elementary psychic fact were not thought or this thought or that thought, but my thought every thought being owned ”. Når vi mener eller siger, at vi forstår hinanden gør vi det altså grundlæggende ikke, fordi de tanker, der opstår i mig er mine og ikke kan "overleveres" til dig.
Indenfor hver personlig bevidsthed er tankeobjekterne altid under forandring. Der findes således ikke varige, permanente idéer. Det er muligt, at det er den samme genstand, vi tænker på, men vores forestillinger findes kun, når vi har dem. Hver gang, vi tænker på det samme igen, dukker en ny version frem. Desuden vil et tankeobjekt, når det svinder bort, ved at det afløses at noget nyt, bevares i bræmmen af det, der kommer. Som følge af dette vil det, der opleves som et pludseligt indtryk, altid opleves som en helhed sammen med det, der var umiddelbart før det, der indtraf.
Indenfor hver personlig bevidsthed opleves tankeobjekterne altid som indbyrdes sammenhængende. James’ nævner i sin "elementære lov om association", at: “Når to elementære hjerneprocesser har været aktive sammen eller i umiddelbar følge af hinanden, så vil den ene af dem - når den optræder igen - være tilbøjelig til at fremkalde sin uro i den anden.” Således hænger tankeobjekterne ikke blot sammen, men har tilbøjelighed til at hænge sammen på måder, hvor de vanemæssigt er knyttet til hinanden.
Tankestrømmen er interesseret i visse dele af tankeobjekterne med udelukkelse af andre og byder velkommen eller forkaster - vælger blandt delene, med andre ord - mens tænkningen foregår. Dette træk forhindrer os i at drukne i alle de indtryk, vi får fra omverdenen. Vi fravælger personligt og aktivt det meste at det, der viser sig for os.
Desuden er vi bundter af vaner, som James formulerer det. Dette indebærer også vores tankestrømme og vores sproglige aktiviteter. Desuden vil de mentale aktiviteter, der er blevet gentaget mange gange, forevige sig selv. Således vil vi have en tendens til at tænke, føle, tale og agere, som vi plejer. De vaner, vi meget tidligt har lært “by heart”, er så indprentet i os, at de er dominerende for vores handlen, selvom vi ikke har nogen bevidst erindring om dem.
Men kan de slå slet ikke ændres? Jo, man kan. For vanerne, der ligger som nedtrampede "stier" i vores hjerne, ligger nemlig under for en hvis plasticitet, som kan beskrives som evnen til at kunne ændre sig. Vanerne har således en vis eftergivenhed, der gør det muligt at ændre dem ved vedholdende gentagelse og kontinuitet af det, der så bliver en ny vane. Jo stærkere en vane er, jo flere gentagelser af den nye vane skal der selvsagt til at denne automatiseres.
I enhver undervisningpraksis er viden om tankevirksomhed uundværlig. Jo mere du ved om, hvordan elevernes og dine egne tanker fungere og påvirkes, jo bedre vil du kunne tilrettelægge din undervisning, så der rent faktisk opstår læring. For vores tanker er i konstant konkurrence med hinanden.
Prøv bare at tænke på, hvor mange gange dine "fløj væk", mens du læste dette.
Måske fordi du fik associationer, eller måske fordi du vanemæssigt fravalgte noget af teksten, fordi den ikke interesserede dig. En ting er i hvert fald sikkert: At du tænkte noget, men lagde du mærke til, hvad det var?
