8 strategier til øget motivation

I den danske uddannelsesverden gives der ofte og i stigende grad udtryk for, at det er svært at engagere og fastholde eleverne. Nogen kalder det en motivationskrise. Krisen har to komponenter. For det første oplever mange lærere problematisk adfærd hos eleverne, som kommer til udtryk i fravær, manglende forberedelse og manglende fagligt engagement i undervisningen. For det andet er tallene for frafald højere end nogensinde før.  I folkeskolen daler elevernes motivation fra 5. til 9. kl. markant (Ramussen og Due, 2011). I efterskolen forlader hver ottende skolen i utide (efterskolebladet, dec.) og frafaldsprocenten er 13% på STX, 23% på HHX, 25 % på HTX og op mod 40 % på HF (Ågård, 2014).  Desuden rapporteres der om en stigende grad af mistrivsel i form af stress, angst og depression og antallet af elever med selvskadende adfærd er steget eksplosivt. Det er noget galt! I den offentlige diskurs knyttes problematikken til de unge og til deres manglende vilje og evne til at tage sig sammen. Derimod er der mindre fokus på, hvilken betydning læreren og undervisningen har på elevens motivation. Heri kunne ligge et udviklingspotentiale. Derfor vil denne artikel rette lyset mod, hvilke strategier lærerne kan anvende i kampen mod mistrivsel, manglende motivation og frafald. Det vil den gøre ud fra den antagelse at motivation ikke er et fait accompli og noget, som man enten har eller ikke har, men noget, der skabes af de situationer og relationer, der finder sted i hverdagen i elevernes daglige møde med lærerne, med undervisningen og med konkrete opgaver. Teoretisk set er dette en bevægelse fra en behavioristisk og personlighedsorienteret tilgang, som repræsenterer den ældre motivationsforståelse og til en socialkognitivitisk tilgang, som dækker over et nyere teorikompleks. Her følger 8 strategier til arbejdet med elevernes motivation for læring: 1) Understøt en læringskultur: Eleverne forholder sig ofte både komparativt og kompetetivt til hinanden og ser derfor ikke altid deres egen progression. Sæt derfor mål for læring, ikke for præstation. Vurder eleven i fht. til de mål, ikke i fht. til andre elever. Giv hyppig feedback, ikke på hvad som helst, men på hvordan eleven kan nærme sig målet, og vis på den måde eleven sine læringsfremskridt. Skru op for formative vurdering og skru ned for summative vurderinger. Læse mere om forskellen på formativ og summativ vurdering HER. Bestil et oplæg om formativ vurdering HER. 2) Indret klasseværelset hensigstmæssigt: Personlig kontakt med læreren har stor relationel betydning for eleven og for elevens motivation for faget. Sørg for, at du kan komme rundt i klassen, så du har mulighed for god og tæt kontakt med ALLE elever. Fjern fysiske barrierer, der svækker kontakten f.eks. opslåede computerskærme, uoverskuelige bordopstillinger, rækker af borde, der forhindrer adgang til nogle elever, elektriske ledninger, tasker/tøj etc. 3) Fokuser på mestringsstrategier: Der er langt fra, at en elev beslutter sig for at gå igang med en opgave, til at eleven omsætter beslutningen til en handling. Sørg derfor for, at eleven kender til den metode, strategi eller proces, der fører til at opgaven løses. Understøt elevens forventning om mestring ved at spørge dig selv: "Ved eleven præcis, hvad han skal gøre for at løse opgaven?". Elevens forventning om mestring øger motivationen, koncentrationen, indsatsen og udholdenheden og er faktisk mere afgørende for, om eleven løser opgaven end elevens IQ.  4) Skab professionelle relationer: Giv oplevelser af, at du støtter dem både emotionel og instrumentel støtte. Den emotionelle støtte handler om at opmuntre eleven, vise respekt, omsorg, varme, interesse og skabe tryghed. Den instrumentelle støtte handler om faglig hjælp og vejledning, konstruktive tilbagemeldinger og forslag til fremgangsmåder og hjælpemidler. Det, der skaber motivation er dels elevens oplevelse af støtte og ikke lærerens, dels at den emotionelle og instrumentelle støtte går hånd i hånd. 5) Giv hjælp til selvregulering: Giv eleverne hjælp, støtte og strategier til at blive selvregulerende med andre ord at blive i stand til at tage ansvar for egen læring. Mange elever giver f.eks. udtryk for, at de er kede af den afhængighed de har til Facebook. Brug fx. app'en SelfControl til at lære eleverne at kontrollere deres brug af sociale medier, så de kan lægge deres energi i at involvere og engagere sig personligt i det faglige fællesskab. 6) Opbyg solide klassefællesskaber: "Først være, så lære". Ingen elever kan lære uden at føle sig tryg. Skab derfor klasserum, hvor eleverne møder en verden, hvor de føler sig velkomne, og hvor de tør deltage både i fællesskabet og de faglige lærerprocesser. Skift fx. plenumspørgsmål ud med Cooperative Learning strukturer, indlæg fællesskabende aktiviteter i stedet for konkurrencer og fejr når eleverne har arbejdet godt sammen. 7) Skab en kultur, hvor fejl er en naturlighed: Det er en forudsætning for læring at lave fejl. Stimuler eleverne til at se fejl som en naturlig del af læringsprocessen og understøt elevernes forståelse af at faglig kritik er både en mulighed og nødvendighed for at lære. Itale fx. "dagens mest lærerige fejl". 8) Giv autonomistøttende undervisning: Skru op for de elevaktiverende undervisningsmetoder, så eleverne føler sig personligt involverede og engagerede i læringsprojektet, og så de får ejerskab af deres arbejde og dermed følelsen af at have aktier i egen læring. Autonomi skal ikke forveksles med frihed, uafhængighed eller "at gøre, hvad man vil". Rammesætningen for autonomistøttende undervisning er afgørende. God fornøjelse... Kilder: Rasmussen, M. & Due, P. (2011): "Skolebørnsundersøgelsen 2010". København: Center for Folkesundhedsvidenskab. Skaalvik & Skaalvik (2015): "Motivation for læring". Dafolo Ågard, Dorte (2014): "Motiverende relationer". Systime Ågard, Dorte (2015): "Motivation". Frydenlund Hein, Helle (2009): "Motivation". Hans Reitzels forlag. Hattie, John (2013): "Synlig læring". Dafolo Efterskolebladet, dec. 2015. _________________________________________________________________________ BESTIL ET KURSUS ELLER OPLÆG TIL DIN SKOLE KONTAKT OS HER _________________________________________________________________________ LÆS MERE OM FOREDRAGET: "UNGDOMMEN NU TIL DAGS" ________________________________________________________________________