onsdag den 23. marts 2016

Formativ vs. summativ vurdering

Om hvorfor, vi skal have mere af den formative vurdering ind i skolen og mindre af den summative.



Som vi ser i striben her er undervisning en betinget aktivitet. Eleverne lærer med andre ord ikke det, vi underviser i. Derfor bliver vi nødt til løbende at undersøge, vurdere og evaluere, hvad vores elever har lært, så vi kan give dem meningsfuld feedback og tilrettelægge den videre undervisning efter deres evner og behov. 

Evaluering og vurdering fremkalder hos mange tanker om eksamen, prøver og test. Men testning står ikke højt på listen over tiltag, som forskningen har vist forbedrer den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. International forskning viser entydigt, at det er samspillet mellem lærer og elev og den fortløbende, formative vurdering, som lærere giver som en integreret del af undervisningen, der giver størst udslag på elevernes præstationer. 

Her vil jeg skitsere forskellene mellem formativ og summativ vurdering:

FORMATIV VURDERING: 
  • Intern og foregår i klasseværelset som en integreret del af undervisningen
  • Foregår løbende
  • Fokus på læring - understøtter læringskultur og viser eleverne deres egen progression
  • Læreren rådgiver og vejleder
  • Vurdering baseret på faglige og elevspecifikke, eksplicitte kriterier
  • Rettet til elever og underviser
  • Metodefrihed
  • Vægt på validitet (Måler man det rigtige?)
  • Vurdering gennem fællesskabende læringsaktiviteter
  • Bygger på en dialogisk sprogsyn
  • Bygger på et tidssvarende socio-kognitivistisk og konstruktionistisk læringssyn


SUMMATIV VURDERING:
  • Ofte ekstern og foregår ofte som noget udover den daglige undervisning
  • Foregår som afslutning på forløb
  • Fokus på rangordning - understøtter en præstationskultur og benchmarker elevernes præstation
  • Læreren kontrollerer og dømmer
  • Vurdering baseret på faglige (til tider for elever implicitte) kriterier
  • Ofte rettet til ydre interessenter
  • Ofte fastlagt metode
  • Vægt på reliabilitet (Måler man stabilt og neutralt?)
  • Vurdering gennem individuelle læringsaktiviteter
  • Bygger på et behavioristisk uddateret læringssyn


Næste spørgsmål, der nok melder sig er: "Hvordan anvender jeg formative vurderinger?"

Læringslaboratoriet tilbyder kursus med "25 idéer til formativ vurdering".

Se mere og book kurset her:

http://laeringslaboratoriet.dk/25-ideer-til-formativ-vurdering



Ingen kommentarer:

Send en kommentar